Hvad er zoneterapi?

 

Zoneterapi er en behandlingsmetode hvor man med trykpåvirkning under og ovenpå fødderne, stimulerer og forbedrer funktioner et andet sted i kroppen. Man taler om et spejlbillede af hele kroppen under fødderne. Hver fodzone anses at svare til et bestemt område i kroppen. Således sidder f.eks bihulerne på det yderste af tæerne(trædefladen). Hvis der er problemer med bihulerne kan zonerne være ømme og der kan føles krystaller/små knuder i vævet.

DEFINITION: " ZONETERAPI ER EN BEHANDLINGSFORM, HVOR VI VIA TRYKBEHANDLING PÅ FØDDERNE, KAN OPNÅ EN STABILISERENDE EFFEKT PÅ VÆV OG ORGANER OVERALT I KROPPEN."

En anden vigtig del af zoneterapien er det holistiske menneskesyn.D.v.s at man ser på hele klientens livssituation og interaktion med indre og ydre livsstimuli. Zoneterapien søger årsager/forklaringer på funktionsforstyrrelser i kroppen. Kroppen er under konstant påvirkning af forskellige faktorer. Mange faktorer kan vi selv gøre noget ved.

  • Kost
  • Motion
  • Vitaminer/mineraler
  • Arbejde
  • Sociale sammenhænge

Alt sammen små knapper der kan justeres på og kombineret med zoneterapi kan give optimal effekt.

Det er derfor vigtig at der ved første besøg laves en grundig dataindsamling - således at klienten får en behandling som er individuel og skræddersyet præcis til ham/hende.

Man behøver ikke at have nogen problemer/ubalancer for at få zoneterapi. Zoneterapi er i sig selv en en meget behagelig og afslappende oplevelse som mange bruger som forebyggende og selvforkælende egenomsorg.

 

 

Hvor mange gange?

 

Som oftest skal man regne med 3-4 behandlinger før der opleves mærkbar effekt. Nogle gange kan der komme en kortvarig forværring før det bliver bedre igen. Hvis der ikke opleves nogen effekt efter 5 behandlinger, henvises der som oftest til en anden behandler eller en anden alternativ behandlingsform.